Test af Withings WiFi badevægt

Wi-Fi badevægt test
Cindy tester Wi-Fi badevægt
Testpiloten Cindy blev udvalgt til at teste Withings WiFi badevægt efter at have været testpilot på snugrug – se testen af snug rug her.

En dag dumpede en badevægt ind med posten og efter et stykke tid med WiFi badevægten fortæller Cindy her om sine oplevelser med badevægten fra Withings:

En superflot badevægt som eliminerer nødvendigheden af papir og blyant, eller baksen med excel når man er ved at tabe sig (eller tage på eller holde vægten!) og gerne vil kunne følge med i hvordan det går.

I kassen er der udover vægten, en “Getting started” guide, batterier, et USB kabel og et målebånd! Bonuspoint til Withings for at have tænkt på at vedlægge et målebånd, for det er jo ikke kun kiloene det handler om, men også centimeterne.
Med i vægtens pris er der medlemskab til withings.com hvor man kan finde gode råd om korrekt vejning, vægt og helbred, samt ens personlige vægtgraf, som efter opsætning og registrering bliver opdateret direkte fra vægten til siden ved hjælp at en trådløs forbindelse til internettet, hver gang man vejer sig.
Der er en graf der viser selve vægten og en graf hvor man kan vælge imellem “Fat”, “Leanmass” eller ingenting. Eller hvis man har en Withings blodtryksmåler, kan man få vist oplysninger fra denne.
Jeg fik sagt at denne badevægt eliminerer nødvendigheden af papir og blyant – det er ikke helt sandt, i hvert fald ikke hvis man også gerne vil holde styr på centimeterne.Det undrer mig at der ikke er mulighed for at indtaste oplysninger om målte centimeter, så man også kunne få vist en graf over det, når nu Withings har været så kloge at vedlægge et målebånd – men måske det kommer senere.

Opsætningen var supernem og ligetil og USB kablet skal kun bruges første gang man vil sætte vægten op til det pågældende netværk. Derefter fungerer det trådløst.
Registreringen på withings.com var lige så nem. Der skulle bare indtastes køn, højde, navn og vægt (?!) og så var man igang.
Målingen af vægt og fedtprocent tager 20 sekunder og oplysninger bliver lagt op på ens withings-profil øjeblikkeligt.
Jeg havde lidt problemer de første par gange med at få fedtmålingen korrekt, med det resultat at min fedtgraf 2 dage viser at jeg har 2,2 kg fedt på kroppen… Hmm. det håber jeg ikke!
Efter jeg har fundet ud af at stå korrekt på vægten og fedtmålingen bliver korrekt, kan jeg dog tilsyneladende ikke gå tilbage og rette målingen – Ja, så kan man jo selvfølgelig heller ikke snyde, men omvendt ser min graf lidt sjov ud nu.

Hvis man gerne vil dele sin fremgang med sine venner, så er der også mulighed for det. Der ligger en Share knap over grafen som giver mulighed for at dele med andre Withing brugere, på twitter, google health, Microsoft Healthvault, Training Peaks eller “andre websider” hvor jeg går ud fra det også er muligt at dele på for eksempel Facebook (Jeg har ikke prøvet, man er vel kvinde…!). Man har også mulighed for at printe til PDF. Smart!

Alt i alt, en rigtig fin vægt som bestemt ikke skal gemmes væk og glemmes!

5/5 stjerner. Den kan det den skal og den gør det rigtig godt!


«
»

4 svar til “Test af Withings WiFi badevægt”

  1. Anette Avatar
    Anette

    Det er og bliver den bedste badevægt dags dato.

  2. […] kender sikkert Withings badevægt – de samme geniale mennesker har nu lavet en babyalarm. Withings babyalarm bruger også dit […]

  3. […] BMI. Den måler dog ikke fedtprocenten, som den større model gør (se evt. den større model her: Withings WiFi badevægt, hvor du også kan læse vores test af den). Men bortset fra fedtprocenten er der ikke meget der […]

  4. […] Withings badevægt til børn Vægten for en baby er vigtig, det er almen viden, og også derfor forældre holder så meget øje med vægten på deres babyer. Nu er det blevet meget lettere for dig – med Withings nye børnevægt, kan du holde øje med barnets vægt helt op til 25 kg. (når barnet passerer de 25 kg. kan det jo få sin egen brugerprofil på voksen-modellen fra Withings: Withings badevægt) […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *