Dan$ke Bank burde købe nogle gadgets …


Jeg er ikke selv kunde i Dansk Bank, og bliver det nok heller ikke i den nærmeste fremtid. Det ser ud til, at de tager tingene alt for seriøst i deres bank. De tjente 3,6 mia på de sidste tre kvartaler ifølge sidste regnskabstal – det er kr. 3.600.000.000 ..! Når man tjener den slags penge, og giver udtryk for at man ikke rigtig gider de der kunder, så må der mangle noget humor sammen med kunderne.

Hvorfor ikke lege noget mere i afdelingerne?

Det skal selvfølgelige ikke være useriøst det hele, men hvis medarbejderne i Dansk Bank – fra gulv til top havde flere gadgets og kunne bruge dem i arbejdstiden, ville de nok være i lidt bedre humør. Personligt synes jeg, at dagen går lettere og bedre, når jeg har det sjovt samtidigt. Det øger faktisk min produktivitet og velvære. Det er jo ikke sikkert, at det samme gør sig gældende for bankansatte, men jeg vover nu alligevel en påstand om at stemningen i afdelingerne ville være bedre, hvis de f.eks. havde en flippermaskine i hver afdeling, hvor de ansatte kunne have en lille intern turnering i frokostpausen – hvis de er bare en smule som jeg, så ville de havde det sjovt og det ville smitte af på deres omgang med kunderne, og dermed give deres kunder en bedre oplevelse. Og når man kan købe en brugt flippermaskine til 15-20.000, så kan de købe 180.000 flippermaskiner for deres overskud på 3 kvartaler … for slet ikke at tale om fodboldborde og lign. som er sjove men ikke koster lige så meget.

Men måske de virkelig bare er kedelige i Danske Bank, og de bare bliver sure over, at der kommer kunder i butikken, som forstyrrer dem i deres arbejde … Og måske er det vejen frem for at få størst muligt  overskud, for jeg kender mange virksomheder, der elsker deres kunder, men de har ikke et overskud på 3,6 mia på 3 kvartaler … Men kender jeg dem ret, så ville de ikke bytte …

Historien om Danske Bank skal vist bare arkiveres under “Ting jeg ikke forstår” 🙂

«
»

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *